Tegn på at din mand bliver en god far

Aller Media

10 år siden

|

02/07/2014

Dagens topnyheder


I har et godt forhold, og I snakker om at skabe familie sammen. Han siger, han elsker børn og det er en rigtig god start. Men vil han også elske at være far, at skifte ble, blive hjemme fra fodbold og tage ansvar…? Ingen kan vide sig sikker, men der er visse tegn, du kan tjekke ud, før I kaster jer ud i projekt familieliv, skriver womenshealthmag.com.

Han er intuitiv

Spørg han dig indimellem, om han skal lave maden, ordne vasketøjet eller give dig massage, fordi du ser ud til at trænge? Det er tegn på, at han er omsorgsfuld og tager initiativ, hvilket er noget af det vigtigste, når det kommer til børn, forklarer Ph.d. Jane Greer, der er parforholds-ekspert og har skrevet bøger om emnet:



- Der er den direkte omsorg for barnet i forhold til rutiner, der bare skal gøres – og så er der det helt andet følelseslag, hvor man kan mærke, hvor de er, hvad de har brug for og hvordan deres humør er, og det kan du ikke forudse eller planlægge. Her er niveauet af bevidsthed meget vigtig. 



Den farve tøj skal du have på, hvis du vil have størst chance for at score mænd 


Han viser følelser

Hvis han er typen, der holder dig i hånden, aer dig på kinden, eller elsker din kat, blot fordi den er din, så viser det, at han er elskelig og omsorgsfuld, forklarer Jane Greer. 

Det viser, han er god til at håndtere sine følelser og vise dem. Det er det samme, hvis han har det fint med at fortælle om sine følelser for dig og snakke om fremtiden. Det gør nemlig også, at han kan fortælle, hvis der er ting, der går ham på, når I er blevet forældre, og det er vigtigt.



Han håndterer stress

Lukker han ned, forsvinder han og holder dig udenfor, når han er stresset? Det er ikke et godt tegn, forklarer parforholdsterapeut Rachel Sussman.

 Børn er nemlig utrolig stressende, og derfor har du ikke brug for en mand, der ikke kan overkomme situationerne, når de opstår.



Er der stress på derhjemme? Få tre nemme øvelser til at stresse af 



Han deler sin mad

Er I ude for at nyde noget godt mad sammen, og tilbyder han dig ikke at smage, men kaster sig stadig glad over din mad uden at spørge, så er det ifølge Jane Greer et dårligt tegn. Den slags mænd er ikke gode:



- Det fortæller dig, at de kun tager sig af sig selv og er mere opmærksom på netop sig selv og deres egen velbefindende, end på at dele og være samhørig med dig.



Han kan handle, lave mad og gøre rent
Du har ikke lyst til at være forældre med en, der ikke deler hverdagens store og små opgaver med dig. Er han ikke villig til at hjælpe til nu, så ændre han sig ikke, når han bliver far.



Han er til at stole på
Du skal kunne regne med ham, siger Jane Greer. Hvis han siger, at han tager sig af noget, så skal du kunne stole på, at han gør det. Der er nemlig meget lidt fidus i en mand, der ikke tager sig af de ting i dagligdagen, som han lover at ordne. 

I har et godt forhold
, inden I får børn, så skal I være sikre på, at I begge har en følelse af at være i et godt og sundt forhold, råder parforholdsterapeut Rachel Sussman:



- Kig på jeres forhold og være sikre på, at det er virkelig solidt og på et godt sted. I er nødt til at have den slags forhold først, for når I får børn, så vil det give jer en masse ekstra stress. Hvis I virkelig elsker hinanden, hvis I kommunikerer godt, hvis I respekterer hinanden, hvis I har et godt venskab og hvis I har det sjovt sammen….og I gerne vil have børn sammen, så er chancerne gode for, at det kommer til at gå fint. 


Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media