Supermarkeder tilbagekalder aftensmadsfavorit

Nicolai Busekist

143 uger siden

|

22/03/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Produktet, som er blevet solgt i supermarkeder i hele landet, bliver nu tilbagekaldt af producenten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en pressemeddelelse har Kohberg meldt ud, at de er nødt til at tilbagekalde et parti af deres 'Kohberg Fuldkorn Burger', da der er fejl på emballagen.

Egentlig kan det lyde som om, at det ikke er grund nok til, at man er nødt til at tilbagekalde dem. De er dog blevet mærket med det grønne veganske logo, hvilket er en fejl. De burgerboller, som kunderne finder inde i pakkerne, er nemlig slet ikke veganske.

Producenten slår ganske vist fast, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise bollerne, men de har dog et indhold af både smør og mælk. På grund af dette indhold lever de ikke op til kravene, der skal være opfyldt, før det veganske mærke kan bruges.

Det konkrete parti af de populære 'Kohberg Fuldkorn Burger' er blevet solgt i supermarkeder i hele landet. Ifølge Kohberg er der tale om et parti, der består af 5539 pakker, som producenten altså nu har valgt at tilbagekalde.

Hvis du har smidt en pakke med 'Kohberg Fuldkorn Burger' i indkøbskurven, sidst du var ude at handle, er det en god idé at tjekke, om de er omfattet af dette parti.

Konkret er der tale om pakker, der har en mindst holdbarhedsdato på enten 14.04.22 eller 18.04.22. Har du købt 'Kohberg Fuldkorn Burger', der har en af disse to udløbsdatoer, kan du derfor levere dem tilbage til den butik, hvor de er blevet købt.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har købt en sådan pakke, kan du tjekke om pakken har en vægt på 330 gram, en EAN-stregkode, der hedder 5701246001060 samt et varenr. fra Kohberg, der hedder 10000051. Er det tilfældet, kan produktet leveres tilbage.

I og med, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med at spise dem, behøver man dog ikke at returnere dem, såfremt man ikke vægter det højt, at de er veganske.