I 2015 fyldte billeder af flygtningestrømme, der vandrede gennem Europa, medierne.
Tusindvis flygtede fra krig og diktator Bashar al-Assads regime i Syrien med kurs mod blandt andet de nordiske lande for at søge asyl.
Nu, næsten et årti senere, har Assad selv fået eksil i Rusland, og spørgsmålet rejser sig: Skal syrerne, der flygtede fra hans regime, vende tilbage?
I Tyskland har spørgsmålet allerede skabt politisk debat. Jens Spahn fra det konservative parti CDU foreslår en kontant løsning:
"Enhver, der ønsker at tage tilbage til Syrien, vil vi chartre maskiner til, og de vil modtage et beløb på 1.000 euro," siger han til det tyske medie Bild.
Spahns forslag om frivillig tilbagevenden følges op af strengere tiltag i nabolandet Østrig. Her har kansler Karl Nehammer igangsat et deporteringsprogram, der skal afbryde syriske asylprocedurer med øjeblikkelig virkning.
I Danmark har debatten også taget fart. Folketingsmedlem Mikkel Bjørn (O) opfordrer til, at syrernes opholdsgrundlag revurderes.
Det skriver BT
En lignende holdning kommer fra Rasmus Jarlov (K), der skriver på sociale medier:
"Dejligt at se så mange syrere fejre, at de nu ikke længere er forfulgt af Assad. Derved bør de også kunne rejse hjem igen. At få ophold som flygtning i Danmark er jo midlertidigt, indtil grunden til flugten fra hjemlandet er forsvundet."
Danmark huser omkring 45.000 syrere, og spørgsmålet om deres fremtid sætter både politikere og befolkningen på prøve.
Flygtningestatus er ifølge loven midlertidig, men kritiske røster peger på de udfordringer, der fortsat præger Syrien.
Samtidig fremhæver andre, at Assads eksil kan være et symbol på forandringer, der muligvis muliggør en sikker tilbagevenden.
Spørgsmålet er nu, hvordan europæiske lande vil forholde sig til de syriske flygtninges situation i lyset af de seneste udviklinger.
