Det er ikke småpenge, som landets kommunal- og regionspolitikere får ud af en ny politisk aftale om at hæve lønningerne for det politiske arbejde i kommuner og regioner.
Lønstigningen, som træder i kraft 1. juli, er på hele 29,2 procent, viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I en pressemeddelelse begrunder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) lønstigningen til lokalpolitikerne med, at lønningerne siden 1996 ikke er fulgt med den faktiske lønudvikling.
- Vores lokalpolitikere laver et vigtigt stykke arbejde, og over de seneste år er både arbejdsbyrden og ansvaret vokset. Derfor er det i orden, at de får reguleret deres løn, siger Vestager.
Med den nye politiske aftale mellem regeringen, SF, Venstre og De Konservative vil lokalpolitikerne med et hug få lønnen sat op på et niveau, der svarer til lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1996.
Og det giver altså en lønstigning på hele 29,2 procent for de menige byråds- og regionsrådsmedlemmer.
I kroner og ører betyder det, at politikere i landets små kommuner går fra et fast vederlag på 66.388 kroner i 2013 til 85.773 med den nye aftale. En årlig lønstigning på 19.385 kroner.
Kommunalpolitikere i kommuner med indbyggertal på mere end 80.000 indbyggere stiger 23.262 kroner i løn, så de fremover får 102.927 kroner om året, mens kommunalpolitikerne i København får en lønstigning på 27.139 kroner, så de kan se frem til et årsvederlag på 120.081 kroner.
For medlemmer af regionsrådene er lønstigningen på 23.340 kroner, så den nye årsløn lyder på 103.271 kroner.
Foruden den faste løn kan lokalpolitikerne få en række tillægsvederlag for blandt andet hjemmeboende børn, tabt arbejdsfortjeneste samt udvalgs- og bestyrelsesposter.
Samlet set kommer lokalpolitikernes lønstigninger til at koste statskassen en årlig ekstraudgift på 52,2 millioner kroner, viser beregningerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
/ritzau/
