Stor MitID-svindel fører til flere tomme konti: Sådan undgår du at blive næste offer

Emil Martesen

9 uger siden

|

16/10/2024
Nyheder
Foto: PR
Foto: PR
En stor MitID-svindel fører til flere tomme konti.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

MitID er kommet for at blive.

Mere end fem millioner danskere har allerede MitID-appen downloadet på deres smartphone, og derfor berører det også stort set alle voksne danskere, når diverse nyheder om MitID ser dagens lys.

For mens MitID er nyt for mange, så er alle derimod vokset op med fortællingen om, at man skal passe på sine private oplysninger.

Den teknologiske udvikling bevæger sig nemlig med hastige skridt, og det giver i den grad svindlerne blod på tanden.

Desværre hænder det lidt for ofte, at uskyldige borgere falder for svindlernes fupnumre.

Det måtte en 86-årig kvinde sande, da hendes datter tirsdag anmeldte, at hendes mor havde været udsat for bedrageri, og at moren i den forbindelse havde udleveret sit betalingskort og MitID til en ukendt gerningsmand.

Det skriver Nordsjællands politi i døgnrapporten.

Ondt blev hurtigt værre for kvinden.

Der var nemlig efterfølgende blevet hævet et større beløb på den 86-åriges konto.

Sådan undgår du at blive næste offer

Københavns Politi har i tidligere tilfælde af digital svinde ikke lagt skjul på, at denne type kriminalitet udgør en alvorlig trussel mod borgerne, hvorfor de benyttede lejligheden til at advare offentligheden mod at udlevere personfølsomme oplysninger uden at være helt sikker på, hvem der efterspørger dem:

"Når man modtager den type henvendelser - uanset om det er på SMS, mail eller telefon - hvor henvendelsen fører til, at man skal indtaste sine kortoplysninger, er det vigtigt at passe på og selv undersøge grundigt om der er tale om en reel hjemmeside", lyder det fra dem i et opslag på X.

"Man skal altid være ekstra opmærksom og forsigtig, når man bliver bedt om at udlevere kortoplysninger," lyder det fra politikredsen.