Her logger kunderne ind med MitID inden de handler - alligevel stjæles der som aldrig før

Emil Martesen

12 uger siden

|

27/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock / PR
Foto: Shutterstock / PR
Alligevel stjæles der som aldrig før.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lailah Andersen er til dagligt indehaver af den ubemandede døgnbutik Let-Køb 24/7 i Fjelstervang.

Men det har været sin sag, at være i spidsen for forretningen siden åbningen tilbage i april 2023.

Flere kunder er nemlig blevet grebet i at stjæle varer på trods af registrering via MitID og overvågning.

Butikken, der kører uden personale, fungerer ved, at kunderne logger ind med MitID og selv betaler for varerne.

Men som så meget andre, så er det ikke alle der følger reglerne:

"Vi kan jo se, hvem det er grundet MitID og alle vores kameraer, men der er bare nogle, der er udenfor pædagogisk rækkevidde. Politiet kan sende dem en bøde, men de penge er væk for mig", fortæller en tydeligt frustreret fra Lailah Andersen til TV Midtvest.

Men selvom politiet kan udstede bøder til gerningsmændene, mister hun alligevel de stjålne penge. Vejen til at inddrive de tabte beløb er hverken nem eller billig.

Når hun anmelder tyverier til politiet, får hun ikke pengene igen umiddelbart. For at få sine penge tilbage, kan hun vælge at sende sagen til inkasso, som kan ende i fogedretten:

"Jeg kan vælge at sende sagen til inkasso. På et tidspunkt kan den så ende i fogedretten. Så sidder jeg i nakken af dem de næste 10 år, indtil de kan betale noget tilbage. Den eneste tilfredsstillelse, jeg har, er, at jeg kan gøre deres liv surt i 10 år", lyder det fra hende.

Selvom denne proces også koster hende penge, er det en principiel kamp for Lailah Andersen, der i det mindste kan trække noget af det tabte fra i moms og tab, når sagen når fogedretten.

Alligevel oplever hun, at de fleste tyve er ligeglade med konsekvenserne, selvom de kan ende med bøder og pletter på straffeattesten.

Tyverierne har sat dybe spor

Let-Køb 24/7 har kæmpet for at stabilisere økonomien, men tyverierne har sat dybe spor i forretningen, og selvom der nu er lagt en dæmper på tyverierne, er butikkens fremtid stadig usikker.

Indehaveren lægger ikke skjul på, at det er et spørgsmål om 1500 til 2000 kroner om dagen for at sikre butikkens overlevelse.

Hvis det ikke lykkes at øge omsætningen inden januar næste år, må hun fokusere på sin anden butik, Min Købmand i Troldhede, og dreje nøglen om på Let-Køb 24/7.