Stjerner på stribe mindes Lou Reed

Aller

|

28/10/2013
Velvet Undergrounds medstifter John Cale er hårdt ramt af Reeds død. »Verden har mistet en fornem sangskriver og digter og jeg har mistet min gamle kammerat helt fra skoletiden«, skriver den walisiske sanger på Facebook. De to musikere dannede Velvet Underground i 1968 og i dag er Cale sammen med trommeslageren Maureen Tucker bandets eneste tilbageværende medlemmer. Guitaristen Sterling Morrison døde i 1995 og sangeren Nico, som bidrog til det første album, allerede i 1988. The Doors-trommeslageren John Densmore vælger ligeledes at mindes Reed på et af de sociale medier. »New York Citys sjæl er brudt ud og går videre«, skriver rockveteranen. Også Nikki Sixx fra Mötley Crüe melder sig: »Hvil i fred Lou Reed. Tak for din smukke, mørke musik og din holdning til livet. Du inspirerede mig, fra jeg var teenager og helt frem til i dag«, fortæller bassisten på Twitter, mens Tom Morello fra Rage Against the Machine og Audioslave kalder Reed »et enestående talent« og Paul Stanley fra Kiss betegner kollegaen som »en banebrydende kunstner, som fulgte sine egne spilleregler«. Skuespillerinden Whoopi Goldberg sender en kondolencehilsen til musikerens kone Laurie Anderson, ligesom komikeren Ricky Gervais mindes Reed som »en af de største kunstnere nogensinde«. Reeds agent Andrew Wylie oplyser, at det var en leversygdom, der endte med at koste rockstjernen livet. Den 71-årige sanger og guitarist fik i foråret en levertransplantation og var sikker på at vende tilbage til livescenen, men søndag morgen amerikansk tid svigtede den nye lever og punkpoeten sov ind i sit hjem i Southampton uden for fødebyen New York. Lou Reed var manden bag moderne evergreens som »Walk on the Wild Side«, »Perfect Day« og »Satellite of Love«. Hans seneste succes kom Metallica-samarbejdet på albummet »Lulu« fra 2011.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ