Solgt i Coop-butikker i hele landet: Frokostfavorit tilbagekaldes

Nicolai Busekist

131 uger siden

|

14/06/2022
Nyheder
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Frokostfavoritten, der er blevet solgt i Coop-butikker i hele landet, bliver nu tilbagekaldt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du en pakke med økologiske laksefrikadeller liggende i køleskabet? I så fald er det en god idé, at du lige tjekker dem en ekstra gang, inden du sætter tænderne i dem.

Såfremt der er tale om en pakke 'Havet's økologiske laksefrikadeller med grøntsager', er der nemlig en risiko for indhold af allergener.

Mere konkret lyder det i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, er der er risiko for, at de har et indhold af allergenet valleprotein​. Det er naturligvis et problem, da det ikke fremgår af produktets mærkning.

På grund af dette, er der blevet truffet en beslutning om, at produktet skal tilbagekaldes. Bag denne tilbagekaldelse står Jeka Fish A/S, der holder til i Lemvig.

Det er dog vigtigt, at det er gjort klart, at det ikke er alle pakker med 'Havet's økologiske laksefrikadeller med grøntsager', der bliver tilbagekaldt i denne omgang.

Derimod er det kun et bestemt parti, der bliver tilbagekaldt, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Hvis du har købt en pakke med 'Havet's økologiske laksefrikadeller med grøntsager', der har en nettovægt på 200 gram, lotnr. 1432, EAN-nr. 5730444930537 samt en bedst før-dato, der lyder på 28. juni 2022, er den omfattet af tilbagekaldelsen.

At de økologiske laksefrikadeller har et indhold af valleprotein, er naturligvis ikke farligt i sig selv, men det kan være en farligt for en bestemt gruppe danskere.

Personer, der har allergi overfor mælk kan nemlig opleve en allergisk reaktion, såfremt de indtager produktet. Ved man, eller er man i tvivl om, hvorvidt man har allergi overfor mælk, er det vigtigt, at man holder sig fra produktet.

I alle tilfælde er anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, at de forbrugere, der har købt produktet enten leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller selv sørger for at kassere det.