Søskendepar mistede begge forældre i trafikulykke: Nu rammer indsamling endnu en fantastisk milepæl

Kamille Isaksen

19 uger siden

|

06/08/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Der er efterhånden blevet indsamlet et stort beløb til de efterladte børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 6. juli indtraf en tragisk hændelse på Hillerødmotorvejens forlængelse, hvor en voldsom bilulykke resulterede i tabet af tre menneskeliv og efterlod to børn uden deres forældre.

I ulykken mistede en 33-årig mand og et ægtepar livet, mens parrets børn, en 14-årig pige og en 10-årig dreng, pådrog sig alvorlige skader. Begge børn blev hastigt indlagt på Rigshospitalet, hvor de har kæmpet for deres liv. Efter at have været i respirator er de nu uden for livsfare.

Børnenes liv er blevet forandret på den værst tænkelige måde, og selvom intet kan genoprette deres tab, blev der igangsat en smuk gestus for at hjælpe dem videre i denne svære tid.

Elisabeth Fossheim fra Hillerød og Jonas Patell Andersen fra Nyborg tog nemlig et initiativ til en indsamling for børnene.

Gruppen "Indsamling til 2 trafikofre; pige på 14 og dreng på 10" på Facebook opfordrer alle, der kan og vil hjælpe, til at bidrage.

Pengene, der samles ind, skal støtte børnene med skoleudstyr, transport og en opsparing til deres fremtid. Målet er at sikre, at børnene får en stabil fremtid trods den tragiske begivenhed.

Ulykken skete, da den 33-årige mand kørte ræs med en 24-årig ven. De to biler nåede hastigheder på op til 150 km/t, før den 33-årige ramte trafikkegler og kolliderede med familiebilen.

Pengene strømmer fortsat ind

Selvom det tog noget tid, at få alt det juridiske og tekniske til at spille sammen, så blev indsamlingen åben for donationer - og man kan vidst roligt sige, at indsamlingen indtil videre har været en succes.

Det har vist sig, at danskerne er yderst gavmilde og gerne vil støtte børnene i denne svære tid.

Mandag blev en opdatering lagt op i Facebook gruppen, og her informeres der om, at indsamlingen nu har nået endnu en milepæl.

Da opslaget blev postet, var det indsamlede beløb på hele 449.520,59 kroner, men det viser sig, at det slet ikke er det endelige resultat.

Ifølge TV 2 Østjylland har indsamlingen nået hele 500.000 kroner.

Udover at oplyse det indsamlede beløb bliver opslaget også brugt til at takke alle, som har doneret til indsamlingen, og derudover bliver det nævnt, at gruppen har opnået 10.000 følgere.

Du kan se hele opslaget her: