Snart er det slut med NemID: Nu advares borgerne om 'MitID'

Jesper Bengtson

61 uger siden

|

16/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Når der tages hul på november måned, er det slut med NemID.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne skal nu passe på, da Nets har udsendt en yderst vigtig advarsel angående MitID.

Det er ikke gået nogens næse forbi, at det inden længe er helt slut med NemID.

Derfor er det også nærliggende at tro på, at der er nogen, der vil hjælpe de resterende danskere, der stadig bruger NemID, over på den nye log-in-løsning - men man skal ikke stole blindt på de beskeder, man modtager.

Der er nemlig en vaskeægte svindel-mail i omløb, som man skal være yderst opmærksom på.

Advarslen, der er udsendt via appen 'Mit Digitale Selvforsvar' kan læses herunder.

"En ny svindel-mail giver sig ud for at handle om overgangen fra NemID til MitID. Emnefeltet kan lyde 'Afbrydelse af adgangen til digitale tjenester!'

Svindlernes mail begynder: 'MitID! Kære borger, Vi ønsker at informere dig om en vigtig ændring vedrørende adgangen til digitale tjenester. Som du måske allerede er bekendt med, benytter du i øjeblikket NemID til forskellige online handlinger. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at for at sikre en mere moderne og sikker adgang til digitale tjenester er det nødvendigt, at du skifter fra NemID til MitID inden for de næste 24 timer.'

Mailen angiver at komme fra 'tjeneste/MitID', men det er svindel. Der er et link, som angiver at føre til 'vores web-App'. Undlad at klikke på linket eller besvare mailen, den kan blot slettes.

Du kan hjælpe Nets ved at videresende Nets-relaterede mails med forsøg på svindel til phishing-alerts@nexigroup.com."

Herunder kan du se et eksempel på den svindel-mail, der er i omløb.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar