Skatterådet melder ud om ændringer i fradrag: 1,1 million danskere bliver ramt

Emil Martesen

4 uger siden

|

19/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
1,1 million danskere bliver ramt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skatterådet har netop fastsat satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. Satserne for kørselsfradraget forbliver på 2024-niveau, mens den skattefri kørselsgodtgørelse stiger for kørsel de første 20.000 km.

De godt 1,1 mio. pendlere, der hvert år får fradrag for transport mellem deres hjem og arbejdspladsen, kan se frem til uændrede fradrag i 2025. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Derimod vil de mange danskere, der får godtgjort erhvervsmæssig kørsel i egen bil, opleve en lille stigning i satserne til næste år. Det står fast, efter at Skatterådet netop har fastsat satserne for kørselsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse for 2025.

Hver år fastsættes satserne for det kommende år af Skatterådet, og satserne bliver beregnet med udgangspunkt i kørsel i bil, uanset hvordan borgerne transporterer sig:

"Der er mange faktorer i spil, når satserne skal beregnes. Når udviklingen fremskrives, vil den gennemsnitlige brændstofpris falde i 2025, og bilerne forventes at køre længere på literen i 2025 end året før. På den anden side forventes det, at de faste udgifter til en bil samlet set vil stige i 2025. Når alle disse forhold lægges sammen, giver det uændrede satser for kørselsfradrag og beskedne justeringer i satserne for skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil og på knallert, cykel", siger Skatterådets formand Jane Bolander.

Skatterådet har taget afsæt i en benzinpris på 15,46 kr./l. ved beregningerne af satserne for 2025.

Ved fastsættelse af satserne indgår der i beregningerne også et skøn over omkostninger til bilens vedligeholdelse, der bl.a. omfatter udgifter til service, udskiftning af sliddele, afbalancering af dæk, supplerende rustbehandling og forsikringer m.v. 

Reglerne for kørselsfradrag er de samme som sidste år, så man skal fortsat have mere end 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde, før man kan få kørselsfradrag, men fradraget kan altså bruges uanset hvilket transportmiddel, man bruger.

De pendlere, der er omfattet af de særlige regler om forhøjet kørselsfradrag i yderkommuner, får ikke nedsat satsen ved kørsel ud over 120 km.

Læs mere på skat.dk/kørselsfradrag

Skattefri kørselsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Reglerne for dette er uændrede.

Satsen hvis man bruger egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul til erhvervsmæssig befordring stiger også beskedent med 0,01 kr. til 0,63 kr. pr. km. Denne sats er skønsmæssigt fastsat. Stigningen i satsen tager afsæt i den procentvise ændring i forbrugerprisindekset.