Skatteministeriets beregninger viste skattelettelser til 4 af 5 boligejere: Nu er der trist nyt

Emil Martesen

11 uger siden

|

03/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er der trist nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024.

Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem.

Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023.

Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger.

Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse.

Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem.

Det finder ombudsmanden uheldigt:

”Størrelsen af boligskatterne har væsentlig betydning for et stort antal borgere. Derudover har Skatteministeriet gjort udsagnet om, at ’4 ud af 5 står til en skattelettelse i 2024’, til en hjørnesten i ministeriets kommunikation til boligejerne. På den baggrund er det efter min opfattelse uheldigt, at Skatteministeriet ikke har valgt at sikre sig dokumentation for en så central udmelding om effekten af et lovforslag. Min undersøgelse har ikke omhandlet rigtigheden af udsagnet – som jeg i øvrigt ikke har grund til at betvivle – men det er efter min mening ikke understøttende for tilliden til de offentlige myndigheder, hvis der ikke foreligger – eller dog genskabes – dokumentation for så væsentlige udmeldte udsagn”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

I forhold til journalistens klage over afslaget på aktindsigt konstaterer ombudsmanden, at han ikke kan kritisere ministeriets afgørelse.

Du kan læse hele ombudsmandens udtalelse ved at trykke her.