Danmark er et af de eneste lande i EU, som ikke anvender differentieret moms.
Skatteministeriet har nu lavet en analyse af effekterne ved at sætte momsen ned på den frugt og grønt, som danskerne putter i indkøbskurven.
Hvis momsen på frugt og grønt sættes ned til 15 pct., kan det få befolkningen til at spise flere sunde madvarer.
Det vil også medføre beskedne besparelser i sundhedsvæsnet. Det er blandt konklusionerne i en ny analyse fra Skatteministeriet, som dog også viser, at tiltaget vil koste statskassen 2 mia. kr. at indføre.
Regeringen har endnu ikke taget stilling til differentieret moms på frugt og grønt, men nu vil skatteminister Rasmus Stoklund bruge analysen til at kvalificere den offentlige debat om emnet og diskutere grundigt med detailhandlen, brancheorganisationer og andre interessenter om fordele og ulemper ved at indføre differentieret moms i Danmark:
”I regeringen er vi meget optagede af, at danskerne skal leve sundere. Skattepolitik kan være et værktøj, når det handler om at understøtte sunde valg i hverdagen. Derfor har det været vigtigt at få belyst fordele og ulemper ved at sætte momsen på frugt og grønt ned. Jeg vil nu gå i dialog med detailbranchen, organisationer og andre interessenter om analysens resultater”, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Familier kan spare op til 1400 kroner
Den nye analyse viser blandt andet, at en familie på to voksne og to børn vil spare 1.400 kr. om året, hvis momsen på frugt og grønt bliver sat ned fra de nuværende 25 pct. til 15 pct.
Omvendt peger analysen på, at nedsat moms på frugt og grønt ikke er effektivt, hvis formålet er, at danskerne skal spise færre usunde varer.
Her er det mere effektivt at lægge afgifter direkte på de varer, man vil have danskerne til at købe færre af.
Udover at koste statskassen 2 mia. kr. vil en nedsættelse af momsen på frugt og grønt også medføre et samlet samfundsøkonomisk tab på 125 mio. kr.
Det skyldes, at selvom der er positive effekter på sundhed og arbejdsudbud mv., vil det bl.a. også betyde flere administrative omkostninger for både erhvervslivet og Skatteforvaltningen – blandt andet fordi det kan give udfordringer at afgrænse, hvilke varer der er omfattet, og hvilke der ikke er.
