Med en ny afgørelse fra Skatterådet har Skat fået grønt lys til at sætte hårdere ind for at finde frem til mulige skatteunddragere gennem danske banker, oplyser Skat i en pressemeddelelse.
Afgørelsen på Skats egen foranledning kommer i forlængelse af de såkaldte Panama-papirer. Den betyder, at Skat kan tvinge danske banker til at udlevere oplysninger om danskere, der forsøger at sløre deres identitet gennem selskabskonstruktioner i et skattelyland.
- Skat har i forbindelse med de her komplekse, internationale sager fået lov at spørge lidt bredere ud på data om bestemte lande og bestemte transaktioner. Det er forudsætningen for, at vi kan løfte sådanne sager, siger Jim Sørensen, indsatsdirektør i Skat.
De såkaldte Panama-papirer er 11,5 millioner dokumenter, som er blevet lækket fra en af verdens største udbydere af skattelyløsninger, advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.
Panama-papirerne har afsløret flere sager, hvor penge har været skjult for skattemyndighederne i forskellige lande. I Danmark har Skat tidligere oplyst, at myndigheden undersøger 65 emner.
- Vi er så langt nu med den del af Panama-papers, der er offentliggjort, så næste skridt er helt naturligt, at vi beder om at få udleveret uspecificerede oplysninger, der altså er bredere end vores normale kontrolkompetencer. Det er det, vi har fået lov til af Skatterådet, siger Jim Sørensen.
Afgørelsen fra Skatterådet betyder, at bankernes oplysningspligt gælder unavngivne kunder frem for, som normalt, kun navngivne kunder.
Kunderne skal have tilknytning til Danmark - enten personer med bopæl i Danmark eller for eksempel fonde og foreninger, som er registreret hos danske myndigheder.
Samtidig skal kunderne have forbindelse til et af i alt 37 kendte skattelylande eller have tilknytning til en række kendte rådgivningsfirmaer. De 37 lande omfatter blandt andet Panama, Cayman Islands, Malta og Singapore.
Skat kan afkræve oplysninger fra bankerne helt tilbage fra 1. januar 2007 og frem til nu.
/ritzau/
