I en tid hvor al virakken om det nye blå sundhedskort er på sit højeste med nye regler og mange danskere, der rejser på ferie, er det relevant at tage et blik på, hvordan du er forsikret, når du rejser. Få styr på hvad der er inkluderet i det blå sundhedskort, og hvornår en rejseforsikring er en god investering.
Hvad dækker det blå sundhedskort?
Siden sidste sommer er vi løbende blevet gjort opmærksom på, at vi som danske borgere skal anskaffe os det blå sundhedskort, når vi skal ud og rejse, og efter den 1. august i år er du nemlig ikke længere dækket af dit sygesikringskort. Dette betyder, at hvis sommerferien går til et EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein skal du nu dækkes af det blå sundhedskort, hvis du skulle have brug for behandling på offentlige sygehuse eller klinikker.
Med det blå sundhedskort er du dækket på samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i, så går turen til et af de nævnte lande efter 1. august, så skynd dig at få bestilt det blå sundhedskort, så du kan rejse med ro i sindet. Kortet dækker ophold i op til et år og kan bestilles på borger.dk ved brug af nem-id.
Hvad dækker det blå kort så ikke?
Går sommerrejsen ikke til et EU-land eller andre af de ovenstående lande, så dækker det nye blå sundhedskort ikke. Har du således brug for medicin eller et uventet ophold på et sygehus eller klinik, er det altså nødvendigt at dække sig ind på anden vis.
Har du således planer om vandre i den Brasilianske regnskov eller opleve strandene på Zanzibar, kan du ikke sætte din lid til det blå sundhedskort. Rejser du til et land, hvor kortet ikke er gældende, skal du altså dække dig ind med en anden form for forsikring.
Rejseforsikringsselskaber
Rejseforsikringsselskaber som eksempelvis Gouda og Dansk Rejseforsikring er specialiseret inden for området, og kan derfor tilbyde en bred vifte af forsikringer. Skal du på en længere rejse til eksotiske destinationer, kan det derfor være en god idé at undersøge rejseforsikringsselskabernes udbud.
Forsikringsselskaber
En anden mulighed er, at få en rejseforsikring via dit primære forsikringsselskab. Alle større danske forsikringsselskaber har også rejseforsikringer i deres katalog, så de vil helt sikkert gerne tilbyde en rejseforsikring i kombination med dine andre forsikringstyper.
Kreditkort
Sidste mulighed er af lidt anerledes karakter, da den foregår via en kreditkortaftale. Hos flere kreditkortudbydere får du nemlig en omfattende rejseforsikring med i aftalen. Så udover at kunne bruge kreditkortet til lidt ekstra kredit på ferien, som først skal betales tilbage senere, kan du altså også blive forsikret på din rejse via kreditkortet.
Hvad rejseforsikringen indeholder varierer fra udbyder til udbyder og fra kort til kort, men en rejseforsikring via kreditkort kan blandt andet indeholde ting som:
• Lægehjælp ved akut sygdom
• Mistet rejsegods
• Ny rejse på grund af sygdom
• Afbestillingsforsikring
Hos samlino.dk kan du sammenligne de forskellige udbud af rejseforsikringer via kreditkortet.
Skynd dig at få bestilt det blå sundhedskort, hvis du skal bruge det i år, og husk rejseforsikringen hvis kortet ikke dækker på din feriedestination. Er du ikke dækket af en rejseforsikring, kan det blive et yderst dyr og ubehagelig oplevelse at komme galt afsted i udlandet.