Sent mål sender Queens Park Rangers i oprykningsfinale

admin

10 år siden

|

13/05/2014

Dagens topnyheder

Queens Park Rangers spillede sig mandag videre til den afgørende playoff-finale om en plads i Premier League, da klubben slog Wigan med 2-1.

Wigan kom ellers bedst fra start med et tidligt mål, men Queens Park Rangers-topscorer Charlie Austin sørgede for en udligning på straffespark med omkring et kvarter tilbage af kampen.

Seks minutter inde i overtiden svigtede Wigans forsvar, og Charlie Austin scorede det afgørende mål, der sikrede finalepladsen.

- Det var en god præstation over hele linjen, alle arbejdede hårdt. Spillerne fortjener det, siger Queens Park Rangers-træner Harry Redknapp.

24. maj skal Queens Park Rangers møde Derby County på London-arenaen Wembley i playoff-finalen.

Queens Park Rangers var ellers favorit til at tage en af de to øverste pladser i den andenbedste række, der giver direkte adgang til Premier League. Men nederlag til Leicester City og Burnley sendte klubben ned på en fjerdeplads lige efter Derby County, og QPR måtte derfor kæmpe med i playoff-spillet.

/ritzau/Reuters