Der kommer kun til at være en enkelt havørneunge i reden i Fugleværnsfondens reservat i Saksfjeld-Hyllekrog på Lolland. Ungen kom i frem i dagens lys i sidste uge, mens det andet æg stadig ligger uklækket i reden.
- Nu er der gået over en uge siden det første æg klækkede, så der er meget lille sandsynlighed for, at der er liv i det andet æg. Det er enten ikke blevet befrugtet, eller også ungen død tidligt i forløbet, siger biolog Jørn Dyhrberg Larsen til Dagens.dk.
Han er projektleder i Projekt Fokuseret Fugleforvanltning, som fik sat et kamera op ved havørnereden, så man siden har kunnet følge ørneparret og deres liv i redden på det sydlige Lolland. På livesendingen kunne man midt i marts se, at der var blevet lagt to æg i reden, men ifølge biologen er det helt normalt, at der ikke kommer levende fugleunger ud af alle æggene.
Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu
Den voksne havørn har dog formentlig endnu ikke indset, at det sidste æg ikke klækker.
- Den bliver nok ved med ar ruge, så længe ungen er lille og skal have varmen. Men når ungen bliver større, så bliver de voksne beskæftiget med at hente mad tll den, og så glemmer de nok alt om ægget, vurderer Jørn Dyhrberg Larsen.
Havnørneungen fra den 17. april ser til gengæld ud til trives. På livesignalet fra reden kan man se de voksne ørne fodre den lille dunbold, som tripper rundt i reden, når forældrene ikke ligger beskyttende oven på den.
Her kan du følge med direkte: