Det er ellers først i morgen aften, at teenage-helten Justin Bieber indtager Parken. Men allerede nu ligger ellevilde 'Beliebers' i kø foran indgangene til Danmarks nationalstadion forud for koncerten med den canadiske flødedreng.
SE OGSÅ: Her er otte ting du (måske) ikke vidste om Justin Bieber
Omkring 30 - overvejende piger - har trodset blæsten og det halvkølige forårsvejr for at blive de første, der entrerer plænen. Og for at få en god plads foran scenen, når 'Baby'-sangeren går på.
- Nogle af teltene er rimelig faldefærdige og er lidt tvivlsomme i blæsevejret. En håndfuld forældre er dog på stedet og sørger for de unge. Og der er en god og positiv stemning, fortæller Dagens.dk's mand ved Parken.
Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu
Der ventes omkring 45.000 publikummer, når den 19-årige popstjernes 'BELIEVE'-tour rammer København.
Når Justin Bieber går på scenen i Parken, vil der uden tvivl være skrigeri, der kan høres helt til Hovedbanegården. Og mon ikke, at dem, der kommer til at skrige allerhøjest, er nogen af dem, der ligger i kø?
Se billederne her: