Har drømt om det i flere år: Nu afslører Melvin Kakooza stor nyhed

Kamille Isaksen

3 timer siden

|

05/02/2025
Underholdning
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Melvin deler nyheden på sin Instagram.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Melvin Kakooza har i årevis været et velkendt ansigt i danskernes stuer.

Som komiker, skuespiller og tv-vært har han leveret underholdning i alle formater.

Men nu tager han skridtet videre og kaster sig ud i en helt ny branche.

Efter tre års planlægning er han klar til at åbne sin egen cocktailbar i København.

En drøm gennem mange år

Ideen om en cocktailbar er ikke ny for Melvin.

I opslaget beskriver han, hvordan han husker alt fra sin første fest i 7. klasse til fester i gymnasiet.

"Jeg husker tydeligt min første halfest i Fredericia i 7. klasse. Musikken, energien, og at se folk danse – det var en magisk oplevelse, som satte sig fast i mig," siger Melvin og fortsætter:

"Særligt R&B og hiphop ramte noget i mig. Det var lyden af fest, af fællesskab, af gode vibes. Den glæde tog jeg med videre i gymnasiet, hvor jeg var en del af festudvalget og elskede at skabe en god fest."

Den nye bar, der har fået navnet Koko, er ikke bare et tilfældigt forretningsprojekt.

For Melvin Kakooza handler det om at bringe en særlig stemning til nattelivet.

På Instagram afslører han nyheden og beskriver, hvordan musikken, særligt R&B og hiphop, har været soundtracket til nogle af de bedste fester i hans liv.

Slår snart dørene op

“R&B og hiphop sætter tonen, cocktailsene er skarpe, og dansegulvet er åbent,” skriver han i opslaget og inviterer folk til at opleve atmosfæren, når Koko slår dørene op fredag den 7. marts.

Koko bliver en 25+ cocktailbar, og Melvin forsøger derfor at skabe et nyt 'gå i byen'-sted for den lidt ældre målgruppe.

Du kan se Melvins opslag her: