Sarah Grünewald åbner op: 'Det tog virkelig røven på mig"

Mathias Busekist

194 uger siden

|

31/03/2021
Nyheder
Foto: Ritzau/Scanpix, Emil Helms
Foto: Ritzau/Scanpix, Emil Helms
Den 37-årige tv-vært fortæller nu, at hun fortsat oplever at blive ramt af voldsom træthed og irriterende forglemmester.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kommer efter, at Sarah Grünewald har været smittet med coronavirus. Det bød på 14 dage med smitte og isolation, men tv-værtinden er ved at være sig selv igen.

Hun kan dog fortsat mærke, at hun har været smittet. 

Det fortæller hun i et opslag på sin Instagram.

"Senfølgerne efter corona har virkelig taget r**** på mig. De sidste 3-4 dage er jeg stået op, har dækket morgenbord, spiser, pakker taske til tur og Bang…. Så er jeg ramt af træthed at jeg nærmest ikke kan overskue at finde min cykelnøgle. I mandags lå den i min make up-pung," skriver hun blandt andet.

Sarah Grünewald får dog hygget sig med lille Luis, som fyldte fem i forrige uge, og der bliver både spillet musik og leget. Men det er især Sarahs hukommelse, der halter. 

Hun fortæller, at hun bliver enormt glemsom. 

"Jeg glemte den anden dag at det hed en gaffel- det havde Luis heldigvis kæmpe griner over, og han hjælper," skriver hun.

Sarah Grünewald er dog blevet meget overrasket over nogle af følgevirkningerne, herunder dem, der går ud over hendes ben.

"Mine ben gør ondt, altså ægte ondt. Som om at jeg har løbet en maraton... og taget 1000 squats, ( i wish) . Det er mest når jeg ligger ned. Og det prøver jeg at gøre så snart jeg kan, for hovedpine og svimmelhed melder også din ankomst et par gange om dagen," skriver hun, hvorefter hun tilføjer:

"Jeg har flere gange stået og små sovet med hovedet inde i køleskabet. Der er stille, dejligt, mørkt og køligt. Men der er også fyldt med karrysild og påskepølse, og jeg vil bare så gerne have at det snart slutter.... Kan forstå at udsigterne kan være lange."

Sarah kunne ikke være blevet smittet på et dårligere tidspunkt. Hun måtte nemlig fejre sønnen Luis' fødselsdag på coronahensynsfuld afstand.