Indbrud og dødstrusler: Kendall Jenner har fået nok

Mathias Busekist

194 uger siden

|

31/03/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock Kendall Jenner
Foto: Shutterstock Kendall Jenner
Hun fik så sent som i sidste uge tilkendt et polititilhold, men det er meget vel slut med at bo i Beverly Hills.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 25-årige Kendall Jenner, der er kendt for sit arbejde som model, har ikke haft det nemt i den seneste tid. Det gælder nemlig hverken de sidste uger eller sidste år. 

Hun har fundet ud af, at der også er negative sider ved at være kendt. Hun har måtte håndtere stalkere, forsøg på indbrud og nu også dødstrusler.

"Keeping Up With the Kardashians"-stjernen orker dog ikke mere, og hun har derfor valgt, at hun flytter fra sin millionvilla i Berverly Hills i Californien. 

Det skriver TMZ.

Det hele blev for meget, da hun oplevede, at en person natten til søndag brød ind på grunden. Og det gjorde personen såmænd, fordi man ville tage en nøgen svømmetur i hendes pool. 

Hun skulle dog ellers have bevæbnede sikkerhedsvagter, der står ved hendes hjem i døgndrift.

Ikke nok med, at hun oplevede søndagens kedelige episode, men hun fik efterfølgende tilkendt et polititilhold mod en anden mand. Han skulle truet med at købe et våben, hvorefter han ville dræbe hende og dernæst sig selv. 

Politiet fik informeret Kendall Jenner om truslerne. De kom fra en 24-årig mand, som i øjeblikket er indlagt på en psykiatrisk afdeling. 

Han står dog til at kunne blive løsladt, hvornår som helst. 

Kendall Jenner skulle derfor have fået nok, men hendes millionvilla i Berverly Hills er altså endnu ikke blevet sat på markedet.