Salling Group med trist meddelelse

Nicolai Steinicke

82 uger siden

|

25/05/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
219 medarbejdere står til at miste deres nuværende job.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var ikke langt tid, at Salling Groups nye discountkæde, Basalt, fik lov at leve.

Basalt som skulle være et alternativ til de andre kæder i en tid med inflation og høje energipriser, bliver nu lukket igen.

Det sker blot efter syv måneder, og det koster 219 medarbejdere deres nuværende job.

De åbnede for syv måneder siden, med løftet om at skulle være 15-20 procent billigere end de andre discountkæder. 

- Da vi skabte Basalt, så verden anderledes ud, end den gør i dag. Heldigvis er energipriserne faldet, og vi ser lysere på inflationsudviklingen, end vi gjorde for et år siden, siger Henrik Nielsen, kædechef i Basalt til Avisen Danmark.

Han måtte torsdag morgen fortælle sine medarbejdere, at kæden bliver lukket.

Men det er ikke gået som forventet, og det har fået ledelsen overbevist om, at Basalt ikke er det rigtige, efter at energiregningerne er faldet, faldende inflation og at det er blevet forår.

- Det er blevet tydeligt for os, at med det gode forårsvejr efterspørger forbrugerne grillpølser og kolde drikkevarer. Det tilbyder vi ikke i Basalt, og det har gjort noget ved vores omsætning, som vi ikke havde forudset. Vi kunne se, at hey, her er vores koncept ikke særlig godt, siger Henrik Nielsen.