Apples seneste opdatering fungerede ikke helt, som de havde håbet. Derfor har de efterfølgende trukket den tilbage.
Læs også: Apple trækker udskældt opdatering tilbage
Men hører du til en af de uheldige iPhone-brugere, der nåede at hente opdateringen inden den blev fjernet, så se her, hvordan du fjerner den igen.
1. Tjek om du har den seneste version af iTunes.
2. Tilsut din iPhone til computeren.
3. Lav en backup af din iPhone på din computer. En backup på din iCloud er ikke tilstrækkelig, da den ikke vil gendanne tidligere versioner.
4. Download filen ‘iPhone 6’ eller iPhone 6 Plus’ via Apple Support. Vælg den fil, der passer til din telefon.
5. Vælg den fil, du netop har downloadet. Hvis du bruger Windows, skal du trykke Shift ned og klikke på ‘Søg efter opdateringer’ under fanen iTunes. Hvis du i stedet bruger Mac, skal du trykke Alt ned.
6. Tryk opdater for at installere iOS 8 på din iPhone.
Når du har gennemgået disse seks trin, så skulle du gerne have en funktionel iPhone igen. Desuden oplyser Apple på deres hjemmeside, at de arbejder på en iOS 8.0.2 opdatering, der skal erstatte den nuværende.