S-togene kører normalt igen omkring klokken 16.30

admin

10 år siden

|

13/03/2014

Dagens topnyheder

S-togene forventes at køre efter normal køreplan igen omkring klokken 16.30, oplyser DSB, efter at en signalfejl torsdag morgen lammede S-togtrafikken i København.

- Der har tidligere i dag (torsdag, red.) været fejl på flere signaler på banen, og vi forventer, at alle S-tog kommer til at køre til tiden klokken 16.30, skriver DSB på sin hjemmeside.

Tidligere på torsdagen kunne Claus Christiansen, sektionschef i Banedanmark, oplyse, at S-togene på nogle strækninger er tilbage i 10-minutters-drift.

Hos Banedanmark regnede man også med at være tilbage i normal drift omkring 16-tiden.

Morgentrafikken blev lammet, og alle S-tog har holdt stille på grund af en fjernstyringsfejl, som betød, at man i Banedanmark ikke kunne se, hvor togene var.

Klokken 09:45 blev fejlen fundet af Banedanmarks teknikere.

DSB oplyser, at omkring 50.000 mennesker har været berørt af fejlen.

/ritzau/