Ryanair er blevet kaldet 'kongerne af ubehag': Her er flysædet ingen vil sidde i

Emil Martesen

62 uger siden

|

11/10/2023
Nyheder
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Der bliver ikke lagt fingre imellem, når snakken falder på flysædet ingen vil sidde i.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flyselskabet Ryanair har altid været kendt for at skabe overskrifter, men denne gang er det ikke priserne, der er i fokus.

Det er derimod sæde 11A i selskabets Boeing 737-800-fly, der har fået den tvivlsomme ære af at blive kaldt 'Europas mest forhadte flysæde' ifølge FligthRadar24.

For selvom vinduespladser ellers har en høj stjerne hos mange danskere, så har sæde 11a i selskabets Beoing 737-800-fly taget mange ved næsten.

Et hav af Ryanair-kunder har nemlig oplevet, at deres såkaldte vinduesplads slet ikke har et vindue. Derimod må passagererne tilbringe flyveturen på at stirre ind i den hvide væg på maskinen:

"Seriøst, Ryanair. Jeg betalte for en vinduesplads", udbryder Marta Verse, en af de utilfredse kunder, på sociale medier. Hun var placeret ved nødudgangen, hvor 'vinduet' var et lille kighul. Ryanair har ikke været sen til at svare tilbage, og har tilføjet en tydelig rød ring om kighullet på de sociale medier.

Ifølge FlightRadar24 skyldes det manglende vindue ved sæde 11A placeringen af et klimaanlæg.

Men det stopper ikke her.

Det er nemlig ikke kun manglen på et vindue, der irriterer. Det er også den kendsgerning, at passagererne må tilbringe hele flyveturen med at stirre ind i den hvide væg på maskinen, som den norske avis Dagbladet rapporterer.

Du kan se Marta Verses utilfredse opslag herunder: