Rigtig godt nyt: Vigtigt tal falder

Julie Møller

208 uger siden

|

22/12/2020
Nyheder
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er på Twitter, at sundhedsministeren kommer med den gode nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Om en epidemi vokser eller aftager i befolkningen, afhænger af om kontakttallet er over eller under 1. Derfor er det en god nyhed, at kontakttallet er faldet til 0,9 fra 1,2. Det skriver Magnus Heunicke på Twitter.

“SSI har udregnet det seneste kontakttal til at være 0,9. Det vil sige, at smitten begynder at aftage nu. Tiltagene og alle i samfundets indsats ser ud til at virke, men niveauet af smitte er stadig højt. Derfor hjælp os med at holde fast nu,” skriver sundhedsministeren.

Der er det seneste døgn registreret 2543 nye smittetilfælde, og antallet af indlagte er steget med ti til 723, oplyser Statens Serum Institut.

Coronavaccinen er nu godkendt

I går meldte EU-kommisionens formand, Ursula Von Der Leyen, ud, at vaccinen fra Pfizer og BioNTech nu er blevet godkendt, og dermed kan man hurtigst muligt begynde med vaccinationerne i Danmark og resten af EU.

I dag kan TV 2 fortælle, at de første vacciner med kurs mod Danmark lige nu ved at blive pakket. Det melder Pfizers administrerende direktør i Danmark, Lars Møller, til mediet. 

“Vi forventer, at de lander i Danmark på et tidspunkt, så vi kan vaccinere efter jul,” forklarer han.

Information om vaccinen

Der vil i løbet af de nærmeste par dage blive sendt vigtige informationer ud til alle over 18 år i Danmark. Brevet omhandler vigtig information om den kommende covid-19-vaccine, som vil blive tilbudt gratis til alle danskere, og afsenderen er Sundhedsstyrelsen. 

I brevet, der allerede er sendt ud til flere danskere, og som vil ramme de fleste danskeres indbakke i løbet af den kommende tid, vil der også komme svar på, hvem der først får tilbudt vaccinen, og hvornår og hvordan du kommer til at modtage vaccinen.