Det er ingens næse gået forbi, at krigen mellem Ukraine og Rusland har nået bristepunktet.
Det betyder, at der indimellem kommer skræmmende trusler fra Putin rettet direkte mod Ukraines allierede.
For nyligt rettede Rusland igen skarpe trusler mod Europa som reaktion på USA's planer om at stationere langtrækkende våben i Tyskland.
Det skriver Bild.
På Nato-topmødet i Washington blev det annonceret, at USA fra 2026 vil udstationere Tomahawk-raketter, SM-6 krydsermissiler og hypersoniske våben i Tyskland, for første gang siden den kolde krig.
Og den beslutning om at styrke Natos afskrækkelse falder ikke i god jord hos Putin.
Kreml-talsmand Dmitry Peskov lagde ikke skjul på, at Rusland har kapacitet til at afskrække disse våben, og understregede samtidig, at Europas hovedstæder potentielt kan blive mål for russiske missilangreb.
Han mindede om, at amerikanske missiler også under den kolde krig var placeret i Europa med retning mod Rusland, og at russiske missiler til gengæld var rettet mod Europa.
Ifølge ham gjorde det de europæiske lande til de største ofre for enhver potentiel konflikt:
"Europa falder fra hinanden. Dette er ikke det bedste tidspunkt for Europa. Derfor vil historien på den ene eller anden måde gentage sig selv", lød det fra ham.