Mange folk er glade for TV2, som bringer seer-succeser som ‘Badehotellet’ og ‘Landmand søger Kærlighed’ ind i deres stuer.
Men et dokument, som er kommet ud i offentligheden, viser, at regeringen frygter for TV-stationens fremtid.
Det er flere retssager, som truer 2’eren på livet, skriver Altinget.
Læs også: Dansk rigmand tiltalt for vanvidskørsel: Risikerer at miste kørekortet
Kulturministeriet har sendt et notat 11. februar til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kulturudvalg.
Her kan man se, at regeringen er reelt nervøs for, at TV2 kan blive ruineret på grund af retssager.
Frygten er ikke ubegrundet, mener en ekspert, som har talt med Altinget.
TV2 kan blive 'sprængt' i mange stykker
Ifølge professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, er risikoen for, at stationen går konkurs og bliver splittet i atomer til stede.
Konkurrenten Viasat mener, at TV2 har fået ulovlig statsstøtte, som har forvrænget konkurrencen.
De har foreløbig opgjort et krav på op til 1,8 milliarder kroner i ulovlighedsrenter, som TV2 skal betale til staten.
Læs også: Husker du Randi og Niels? Sådan går det nu
Regeringen vil støtte TV2, og det skriver de i dette citat fra notatet:
-Regeringen har en betydelig interesse i at undgå en situation, hvor TV 2 risikerer at gå konkurs som følge af et ulovlighedsrentekrav. Ved at deltage i appelsagerne vil regeringen kunne supplere og underbygge TV 2's synspunkter om, at den statslige finansiering af TV 2 ikke er statsstøtte, og at TV 2 allerede derfor ikke skal betale ulovlighedsrenter til staten.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: