Professor: Så meget er coronaregningen steget med per dansker

Mathias Busekist

206 uger siden

|

08/01/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han vurderer, at coronakrisen potentielt kan blive dyrere for samfundet end finanskrisen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De mange nedlukninger, som man ser hertillands, har medført, at regningen for coronakrisen, som fortsat sætter sit præg i Danmarks erhvervsliv, er vokset med 200 mia. kr. 

Det kan derfor ende med, at regningen for coronakrisen stiger helt i vejret, hvilket potentielt kan ende med at gøre krisen dyrere end finanskrisen.

Det skriver Børsen, der har været i dialog med Jesper Rangvid, som er professor ved CBS. 

Jesper Rangvid kom med sin første vurdering af, hvad krisen ville betyde for dansk økonomi for en måned siden. Han sagde på daværende tidspunkt, at regningen ville komme til at lyde på 336 mia. kr., men piben har nu fået en anden lyd.

Det sker på baggrund af, at man er blevet ramt af en ny bølge, og han vurderer derfor nu, at krisen vil ende med at koste samfundet 536 mia. kr. 

Børsen fortæller, at det svarer til, at omkostningen for hver enkelt dansker vokser fra 60.000 kr. til 90.000 kr. 

"Vi ser lige nu den anden bølge, og at den medfører den her forfærdelige sundhedskrise, hvor folk dør og bliver syge, og hvor Danmark bliver lukket ned. Det får nogle helt umiddelbare økonomiske konsekvenser, men også den konsekvens, at der går længere tid, før genopretningen kommer i gang, og den kommer også til at gå langsommere," siger Jesper Rangvid til Børsen

Økonomisk Redegørelse kunne ellers i 2020 berette om, at man forventede, at dansk økonomi ville vokse med 2,8 pct. i 2021. Det kommer efter et fald på 3,8 pct. forrige år, og man forudser dermed, at tilbagegangen i dansk økonomi bliver mindre end først ventet. 

Finansminister Morten Bødskov understreger, at det fortsat er vigtigt, at man holder hånden under danske virksomheder, så man kan sætte skub i økonomien. 

"Med de tal, vi har nu, vil vores aktive finanspolitik og senest den grønne genstart holde hånden under 55.000 danske job næste år. Samtidig er det dog vigtigt at slå fast, at vi netop nu står i den mest kritiske og usikre situation siden marts med en ny bølge af smitte, som må ventes at påvirke økonomien negativt. Derfor er regeringens førsteprioritet fortsat at få Danmark og dansk økonomi så sikkert igennem krisen som muligt," sagde han til Børsen.