PostNord er i gave humør: Dette er gratis frem til den 18. december

Kasper Rud

4 uger siden

|

24/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det koster 0 kr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen nærmer sig, og snart vil stjerner, hjerter og nisser pryde vindueskarmene, mens duften af friskbagt julebag fylder hjemmene, akkompagneret af velkendte julemelodier.

Imens forbereder danskerne sig på højtiden ved at bestille julegaver og varer online, og PostNord-medarbejdere over hele landet arbejder på højtryk for at sikre, at pakkerne når frem i tide til jul.

Derudover hjælper PostNord igen i år julemanden med at tage imod tusindvis af julehilsner og -ønsker fra børn i hele landet. Helt kvit og frit.

Og med løftet om et svar tilbage fra julemanden.

"Ligesom vi trygt og sikkert fragter millioner af pakker hjem til danskerne i juletiden, glæder vi os til igen i år at fragte de mange fine hilsner fra landets børn frem til julemanden. Og som altid, får samtlige børn et svar tilbage," siger Isabella Beck Jørgensen, der er pressechef i PostNord, ifølge en pressemeddelelse.

Få dit juleønske opfyldt  

Fra den 20. november til den 18. december kan landets børn hente gratis frankerede konvolutter fra PostNord på mere end 350 udvalgte pakkeshops rundt omkring i landet.

Alle, der sender en hilsen, får et fysisk svar retur i postkassen. Og skriver man sin ønskeliste til jul, er man samtidig med i konkurrencen om at få et ønske opfyldt.

Send gratis din julehilsen med den frankerede konvolut eller send et almindeligt brev til julemanden på adressen, Julemandens Postcenter 23, 0900 København C. Husk at skrive navn og adresse på konvolutten, så julemanden kan sende et svar tilbage.

Få det fulde overblik over alle pakkeshops med konvolutter lige her.