Populær dansk skuespiller død

Emil Martesen

56 uger siden

|

24/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære danske skuespiller er gået bort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske skuespiller og teaterinstruktør Ebbe Trenskow, kendt for sin medvirken i både film og teater, er afgået ved døden i en alder af 86 år.

Ebbe Trenskow har blandt andet bidt sig fast på danskernes læber med roller i 'Hvidsten Gruppen' og 'Taxa', samt var et velkendt ansigt på de skrå brædder, især i Nordjylland, døde onsdag aften på et plejecenter.

Det skriver TV 2 Nord.

Ebbe Trenskows søn, Henrik Trenskow, bekræftede nyheden over for TV 2 Nord. Han beskrev i samme ombæring sin fars død som fredelig og uden dramatik, idet han døde af alderdom:

"Det har været stille og roligt for os. De sidste par år er det gået den vej, han nåede at blive gammel, så der er ikke noget dramatik i det for os", fortalte Henrik Trenskow.

Trenskow havde en lang og varieret karriere, der strakte sig over flere årtier. Han var ansat som skuespiller på Aalborg Teater siden 1972, hvor han spillede et utal af roller, herunder i forestillinger som 'Les Miserables', 'Erasmus Montanus' og 'Kirsebærhaven'. I Aalborg fik han også sin instruktørdebut med 'En nat i februar'.

Ud over teateret medvirkede Trenskow også i en række kendte film og tv-serier. Han spillede i filmen 'Peter von Scholten' fra 1987 med Ole Ernst i hovedrollen og havde roller i 'De nøgne træer' (1991), 'Superbror' (2009) og 'Hvidsten Gruppen' (2012). På tv-siden medvirkede han i serier som 'Dicte', 'Rejseholdet' (den oprindelige 80'er-version) og 'Taxa'.

Ebbe Trenskow var desuden Ridder af Dannebrog, en anerkendelse af hans bidrag til dansk kultur og kunst. Hans bortgang markerer afslutningen på en æra for dansk teater og film, hvor han efterlader sig et varigt aftryk gennem sit arbejde og sin passion for skuespilkunsten.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.