Politiet stoppede gaffeltruck-tyv - men hvad de så opdagede var langt værre

Emil Martesen

20 uger siden

|

30/07/2024
Nyheder
Foto: Motorstyrelsen
Foto: Motorstyrelsen
Politiet stoppede gaffeltruck-tyv, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag aften klokken 20.07 modtog politiet en alarm fra et værksted på Bragesvej i Ringsted.

Anmeldelsen lød på, at en varebil med trailer var set køre væk med en gaffeltruck, og det fik straks politiet ud af starthullerne, der med hjælp fra opmærksomme vidner lykkedes at lokalisere og standse varebilen i nærheden af gerningsstedet.

Men det stopper ikke her.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

I varebilen befandt der sig to mænd, en 49-årig mand fra Lolland og en 37-årig mand fra Stevns. Begge mænd blev anholdt og sigtet for indbrud og tyveri af den kostbare gaffeltruck.

Politiets efterforskning på stedet afslørede imidlertid flere lovovertrædelser, særligt for den 49-årige fører af varebilen.

Den 49-årige mand var narkopåvirket, og det viste sig, at han havde 0,43 gram kokain på sig under en visitation.

Derudover kørte han uden gyldigt kørekort, og varebilen, han førte, var hverken registreret eller forsikret. For at gøre sagen endnu mere kompleks var nummerpladen på varebilen falsk og tilhørte et andet køretøj.

Efter anholdelsen blev den 49-årige mand taget med til politistationen, hvor han fik udtaget en blodprøve og blev afhørt.

Begge mænd blev senere løsladt, men politiet har gjort det klart, at de kan forvente, at sagen får et retsligt efterspil.