Politiet advarer: Pas på "falske børn"

Mathias Madsen

22 uger siden

|

17/07/2024
Indland
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Foto: Stig Alenas/Shutterstock
Politiet advarer i disse dage om "falske børn."

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Svindel har altid været til stede i samfundet, men i takt med at de kriminelle bevæger sig mere og mere på internettet, er IT-kriminalitet og online-svindel desværre også blevet mere og mere udbredt.

De kriminelle svindler som aldrig før via for eksempel e-mail, Facebook, Instagram og sågar SMS. Sidstnævnte har Syd- og Sønderjyllands Politi nu udsendt en advarsel om.

Svindlerne har nemlig fundet på en ny metode til at svindle, hvor de går efter forældre.

"PAS PÅ 'FALSKE BØRN'" lyder advarslen, som politiet har delt på Facebook.

Opslaget fortsætter: "I øjeblikket er der en markant stigning i antal anmeldelser om sager, hvor kriminelle udgiver sig for at være dit barn for at lokke penge ud af dig."

'Hvordan skulle det dog nogensinde kunne lade sig gøre?' tænker du måske.

I opslaget forklarer politiet: "Svindlerne vil typisk skrive, at de er dit barn, og at de har mistet deres telefon. Derfor skriver de fra et ukendt nummer. Beskeden starter ofte med "Hej mor" eller "Hej far" og fortsætter med et ønske om økonomisk hjælp, fx til at betale en regning eller overføre penge via netbank eller Mobilepay."

Beskeden er altså et forsøg på at lokke penge ud af dig, og du bør derfor ikke svare på den.

Hvis du modtager en lignende SMS opfordrer politiet til, at "du får bekræftet historien, før du sender penge."

"Det gør du ved at ringe til dit barn på det nummer, du normalt plejer at bruge. Du kan også ringe til vedkommendes ægtefælle eller dine børnebørn for at få bekræftet historien," lyder opfordringen fra politiet.

Du kan læse et eksempel på et forsøg på svindel i det opslag, som politiet har delt på Facebook. Opslaget kan læses herunder.