Politiet melder ud: 12-årig tilbageholdt efter alvorlig forbrydelse natten til mandag

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

08/10/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Hændelsen skete omkring klokken 02.30, og politiet modtog hurtigt flere anmeldelser fra borgere i området.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til mandag blev Hellerup ramt af en kraftig eksplosion ved en lejlighedsbygning på Rymarksvej, tæt på den israelske ambassade.

Hændelsen, som har vakt stor opmærksomhed i lokalområdet, har nu ført til, at Københavns Politi har anholdt en 17-årig og tilbageholdt en 12-årig i forbindelse med brandattentatet.

Begge personer er danske statsborgere og er sigtet for brandattentat, oplyser politiet tirsdag på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Politiet har afholdt pressemøde for at informere om den seneste udvikling i sagen.

Her oplyste politiinspektør Trine Møller, at Anklagemyndigheden har bedt om lukkede døre, når den 17-årige fremstilles i Københavns Byret.

Den 12-årige er under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke dømmes ved en domstol.

Sådan skriver TV 2.

Ingen sammenhæng på nuværende tidspunkt

Eksplosionen i Hellerup er den tredje i området inden for få dage, og politiet undersøger nu, om hændelserne kan have en sammenhæng.

I sidste uge blev der registreret to andre eksplosioner omkring 100 meter fra den israelske ambassade.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har derfor udvidet efterforskningen og kigger på flere mulige motiver, men ifølge politiinspektør Trine Møller er der endnu ingen konkrete indikationer på en sammenhæng.

"Vi har ikke noget, der indikerer det på nuværende tidspunkt, men det er selvfølgelig noget, vi har med i efterforskningen", sagde Trine Møller til TV 2 mandag.

Politiet er i gang med en bred efterforskning for at forstå, hvad motivet bag angrebet kan være.

Trine Møller udtalte, at man også kigger på, om nogen i lejlighedsbygningen kan have været det egentlige mål.

Hændelsen skete omkring klokken 02.30, og politiet modtog hurtigt flere anmeldelser fra borgere i området, der havde hørt den kraftige eksplosion.

Den 17-årige fremstilles i Københavns Byret tirsdag klokken 13, hvor retten skal tage stilling til, om der er grundlag for at opretholde sigtelsen mod ham.