Politet kommer med advarsel efter forsvundet genstand: Kan have alvorlige konsekvenser

Laurids Gjelstrup

19 timer siden

|

20/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politet kommer med alvorlig advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Østjyllands Politi har udsendt en alvorlig advarsel, efter en genstand er forsvundet fra Aarhus Universitet.

Genstanden, der er blevet brugt i forskningsøjemed, kan forårsage alvorlige skader eller dødsfald, hvis den håndteres forkert. Politiet opfordrer derfor til, at ingen forsøger at åbne eller anvende den.

Det skriver Østjyllands Politi på deres hjemmeside

Torsdag kl. 11.02 modtog politiet anmeldelsen om, at en genstand var blevet væk fra et aflåst betonskur på universitetets område. Genstanden var viste sig at være en flaske.

Perioden for flaskens forsvinden strækker sig fra torsdag den 5. december kl. 08.00 til tirsdag den 10. december kl. 08.00.

Det har endnu ikke været muligt at fastslå, hvordan flasken er forsvundet, og politiet kan heller ikke med sikkerhed sige, om der er tale om tyveri.

Risiko for voldsomme skader

Politikommissær Anders Blak Nybroe understreger flaskens farlige potentiale.

"Hvis man eksempelvis har fået fingre i flasken med det formål at indånde den som et rusmiddel, er det forbundet med en stor risiko for pludseligt dødsfald, ligesom flasken også kan forårsage store skader, hvis den ikke håndteres korrekt og eksempelvis bliver åbnet i et mindre rum" siger han.

Flasken beskrives som en grå beholder med et gult bånd i toppen og flere påtrykte advarsler, herunder et dødningehoved og teksten 'GIFT'.

Politiet opfordrer offentligheden til at være særligt opmærksomme og straks kontakte politiet på 114, hvis de har oplysninger om flaskens opholdssted eller bliver tilbudt at købe den.

Efterforskningen er i fuld gang, og flere personer er allerede blevet afhørt i sagen.

Politiet håber at kunne finde flasken hurtigt for at undgå, at den udgør en fare for mennesker i området. Indtil da fortsætter arbejdet med at klarlægge omstændighederne omkring dens forsvinden.