Habitus Ny Mårumvej i Græsted står midt i en tragedie, der rejser alvorlige spørgsmål om sikkerhed og ansvar.
En beboer på bostedet, 30-årige Nanna Kirstine Dahl, mistede livet efter at være blevet udsat for et kraftigt rengøringsmiddel.
Det skete i foråret, men først nu kaster efterspillet et skarpt lys over både hændelsen og politiets håndtering.
“Hvis jeg kunne gøre det om...”
Politiinspektør Morten Kaare Pedersen fra Nordsjællands Politi erkender nu åbent, at sagen kunne have taget en helt anden drejning, hvis man havde valgt at gennemføre en retsmedicinsk undersøgelse af Nanna Kirstine Dahls alvorlige ætsningsskader.
– "Hvis jeg kunne gøre det om, så havde vi nok bedt om at få lavet denne retsmedicinske undersøgelse. Den kunne muligvis have fortalt os lidt om, hvad er det for noget, der har ætset Nanna Kirstine Dahls hud," siger han til RADIO IIII.
Politiet afslutter efterforskningen
Politiet oplyser nu, at efterforskningen er indstillet. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt bevismateriale til at rejse sigtelser mod enkeltpersoner eller ledelsen på bostedet.
Alligevel stiller beslutningen om ikke at få gennemført den retsmedicinske undersøgelse mange spørgsmål.
Ifølge Morten Kaare Pedersen modtog politiet en henvendelse fra hospitalet dagen efter anmeldelsen med en opfordring til at iværksætte undersøgelsen.
– "Dagen efter anmeldelsen modtager vi en henvendelse fra hospitalet om, at hvis politiet ønsker, at der bliver iværksat en retsmedicinsk undersøgelse – så er det nu. Vi havde 24 timer til at få det gennemført. På det tidspunkt vurderer man ikke, at det er nødvendigt i sagen," fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Et bosted under pres
Politiets afgørelse understreger dog, at det er usandsynligt, at Nanna Kirstine Dahl selv skulle have påført sig ætsningerne. Alligevel har efterforskerne ikke kunne identificere det præcise kemikalie, hvilket gør det umuligt at holde bostedet ansvarligt for hændelsen.
Nanna Kirstine Dahl tilbragte en måned på hospitalet efter hændelsen, inden hun tragisk gik bort. Heidi Wieser, en tidligere medarbejder på bostedet, var blandt de første, der fandt Nanna den skæbnesvangre morgen og beskriver episoden som både rystende og hjerteskærende.
