Det plejer at være julelys og granpynt, der skaber stemning i kvarteret omkring Robert Hansens bopæl.
Men med torsdagens nyhed om skuespillerens løsladelse har stemningen fået en helt anden drejning.
Bekymringen er til at tage og føle på blandt naboerne, der nu må forholde sig til, hvad de beskriver som uro og usikkerhed.
Naboens frustration: "Det skaber altid uro"
For nogle naboer er Robert Hansens tilstedeværelse ikke ligefrem forbundet med julefred. En af naboerne, som Se og Hør har talt med, lægger ikke skjul på sin bekymring:
– "Det skaber altid uro, når Robert er her. Vi ved ikke, hvor påvirket han er, og når han er påvirket, så er han utilregnelig, det ved vi," fortæller hun og forklarer, at hun flere gange har været vidne til episoder, der har sat nabolaget på den anden ende.
Juleplaner sat på pause
Bekymringen over skuespillerens løsladelse har endda fået konsekvenser for naboens egne juleplaner. Hun har valgt at forlade hjemmet i juledagene for at sikre sig og sin families tryghed:
Naboen har tidligere forsøgt at hjælpe vedkommende i svære situationer, men nu er hendes tålmodighed sluppet op:
– "Det er jo mig, der har hjulpet hende alle gange, og jeg hjalp også Nynne. Vi kan jo ikke blive ved, han er også til kæmpe gene for mig. Det går ikke, og det er rigtig voldsomt. Han er sindssyg," siger hun og understreger, at det ikke kun handler om hende, men om hele nabolagets tryghed.