Pitt og Jolie sætter huset til salg

admin

9 år siden

|

08/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kræver penge at tjene penge, lyder millionærens tommelfingerregel.

For Hollywoods power-par nummer ét, Brad Pitt og Angelina Jolie, handler det da også blot om at få formuen til at vokse.

De forventer således at blive omkring 3 millioner dollars, eller knap 20 millioner danske kroner, rigere, når salget af deres ejendom i New Orleans går igennem. Det skriver CBC News.

Det 710 kvadratmeter store hus, som ligger i byens franske kvarter, er sat til salg til den nette sum af 6,5 millioner dollars svarende til godt 43 millioner danske kroner.

Ejendommens værdi er således næsten fordoblet, siden Brad Pitt og Angelina Jolie selv betalte 3,5 millioner dollars for huset tilbage i 2007, kort efter orkanen Katrina havde hærget området.

Brad Pitt og Angelina Jolie købte oprindeligt huset i forbindelse med deres humanitære arbejde med organisation "Make it Right Foundation", som har arbejdet for at genopbygge det orkanhærgede område.

Nu har ejendommen, der rummer i alt fem værelser med tilhørende badeværelser samt et toetages gæstehus, tilsyneladende udtjent sin pligt og er sat til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Latter & Blum Realtors.

Se salgsopstillingen for Pitt og Jolies ejendom her: http://www.latter-blum.com/property/521-governor-nicholls-street-new-orleans-la-70116_820760

/ritzau/FOKUS