Med vinteren lige om hjørnet stiger behovet for at holde varmen i hjemmet, og det kan få varmeregningen til at vokse betydeligt – en udfordring for mange pensionister, især i kølvandet på de seneste års prisstigninger.
For de mange pensionister, der kæmper med de stigende energiudgifter, findes der dog hjælp at hente.
En del pensionister i Danmark er ikke klar over, at de faktisk kan søge om et varmetillæg til at dække deres varmeudgifter.
Som en særlig økonomisk håndsrækning til folkepensionister og førtidspensionister tilkendt før 2003 kan varmetillægget være en hjælpende hånd i vintermånederne.
Det er dog værd at bemærke, at tilskuddet kun kan bruges til selve varmeudgifterne og ikke til serviceaftaler eller vedligeholdelse.
Kriterierne for at søge varmetillægget fremgår af borger.dk, hvor det blandt andet er oplyst, at ansøgeren skal have varmeudgifter over en vis grænse, der varierer afhængigt af civilstand.
Enlige skal i 2024 have varmeudgifter over 5.800 kroner årligt, mens grænsen for samlevende er 8.700 kroner. Derudover kræves det, at ansøgeren har en tillægsprocent over nul. I tilfælde, hvor to pensionister, som fx søskende, bor sammen, kan begge få varmetillæg, selv om de ikke kan indgå ægteskab.
Størrelsen på varmetillægget beregnes af Udbetaling Danmark ud fra den enkeltes varmeudgifter de sidste tre år og den personlige tillægsprocent.
Varmetillægget kan dække varmeudgifter, der overstiger de nævnte beløb, og kan nå op til et maksimum på 25.800 kroner årligt. Hvis husstanden har flere end to voksne, hæves grænsen yderligere pr. ekstra voksen.
For at gøre det lettere for pensionister at finde ud af, hvad de præcist kan få, har det offentlige udviklet en beregner på borger.dk. Beregneren kan hjælpe med at få et præcist overblik over tilskudsmulighederne og gøre det nemmere at søge varmetillægget – en oplagt hjælp i vintertiden.
Du kan finde beregneren på borger.dk ved at trykke her.
