Vrede Apple-brugere er langt fra tilfredse med en ny opdatering til deres iPad, der risikerer at blive til en ubrugelig firkant, hvis man installerer opdateringen af styresystemet.
Problemet med iSO-opdateringen, der har fået det usexede navn 9.3.2, lader til ramme brugere af modellen iPad Pro med skærmstørrelsen 9.7-tommer.
Ifølge Metro opstår balladen, hvis man på skærmen ser en besked med teksten 'Fejlkode 56' og en kort forklaring om, at man skal oprette forbindelse fra iPad'en til iTunes – noget, der ikke løser problemet, da tabletten stadig er ukampdygtig.
Den engelske tabloidavis skriver, at Apple-support opfordrer deres brugere til at gendanne deres iPad via iTunes på en almindelig computer, men nogle brugere hævder, at dette råd fra it-giganten ikke ændrer på tablettens triste tilstand.
Læs også: Apple tilbagekalder potentielt farlige stik - tjek her, om dit skal indleveres
- Forsøgte at gendanne via iTunes, uden held, stoppet af fejlkode 56. Ingen andre muligheder, pipper en utilfreds Twitter-bruger ved navn Svenn Erik på det sociale medie.
Opdateringen lader ikke til at ramme alle de forskellige modeller af tablets fra Apple, da flere brugere af iPad Pro meddeler om problemfri opdateringer af deres iOS-system.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: