Trist nyt for Britney Spears: Nu gør hun det igen

Marcus Dam

3 dage siden

|

09/04/2025
Kendte
Foto: Dooley Productions / Shutterstock.com
Foto: Dooley Productions / Shutterstock.com
Britney Spears liv har ofte været præget af turbulente perioder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu er den gal igen.

Skænderier, kaos og exit i slowmotion

Der er hentet flyttekasser i indkørslen, og endnu en mand er streget fra Britney Spears’ kærlighedsliste. 

Hvem sagde déjà vu? 

For anden gang er det slut mellem hende og Paul Soliz, og denne gang lyder det som om, nøglen ikke kommer tilbage.

Paul Soliz, tidligere hushjælper, nu ekskæreste med bagage i bagagen, skulle ifølge Se og Hør have pakket sit sidste par sokker ud af Britneys hjem i Los Angeles. Deres forhold begyndte kort efter Britneys skilsmisse fra Sam Asghari og har været alt andet end kedeligt. 

Soliz har en stribe domme på samvittigheden, inklusive våbenbesiddelse og forstyrrelse af den offentlige orden, hvilket ikke ligefrem gjorde ham til en fanfavorit. Men alligevel fik han chancen to gange endda.


Britney Spears tier

Første gang forholdet gik op i røg, var i sommeren 2024. Men i februar i år var der pludselig kærlighed i luften igen. Det blev dog en kort romantisk genforening. Ifølge flere medier er det nu definitivt forbi. Soliz er flyttet ud, og kilder tæt på parret mener, at der ikke er nogen vej tilbage.

Og måske er det faktisk meget godt. For forholdet har haft sin andel af stormvejr. Tilbage i maj 2023 eksploderede et skænderi på hotel Chateau Marmont, hvor Britney ifølge vidner løb skrigende gennem gangene, før hun måtte eskorteres hjem – med en forstuvet ankel oveni. 

Det hele lyder som noget, man ville skære fra i en Netflix-serie, fordi det virker for overdrevet.


Britney Spears har endnu ikke kommenteret bruddet offentligt. Men natten til onsdag dukkede en video op på hendes Instagram, hvor hun ser mærket og mut ud. Om det handler om kærlighed, frihed, eller bare en dårlig tirsdag, er der kun én, der ved.



Ads by MGDK