Britney Spears raser efter botox-brøler: Jeg ligner en, der har fået tæsk

Mathias Busekist

71 uger siden

|

13/08/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hun fastslår, at hun nu er helt færdig med botox.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med muligheden for at forskønne sit udseende, kommer de mange risici.

Mulighederne for at udskyde aldringsprocesserne er nemlig mange, herunder botox, som lammer musklerne, så de ikke bevæger sig og eliminerer rynke.

Men for Britney Spears' vedkommende, forlod hun stolen med alt andet end det ønskede resultat.

I en ny video, hun har lagt op på sin Instagram, fortæller hun, at hun nu er helt færdig med botox, blandt andet som følge af hendes seneste indgreb.

"Jeg fik botox, og min pande hæver op, mine øjenlåg begynder at hænge, og jeg ligner en, der har fået tæsk. Og hvad er pointen i at betale så mange penge for at ligne en, der har fået bank? Det giver ingen mening," siger popstjernen i videoen.

Hun fortsætter med at forklare, at hun holdt sig inden døre i op mod to uger, når bivirkningerne var værst.

Hun slutter sit opslag af med at gentage sin holdning til botox-behandlinger, så selv dem på bagerste række ikke er i tvivl om, hvad hun mener: "FUCK BOTOX, det er rædselsfuldt".

Men det hele er ikke sure miner for Spears.

Hun kan nemlig nu bryste sig af at være blevet medlem af Spotifys såkaldte 'Milliard-klub', da hendes hitsingle 'Toxic' fra 2003 ifølge streamingtjenesten ramte en milliard afspilninger, ifølge CNN.

Klubben ledes an af The Weeknds megahit "Blinded Lights", som han udgav i 2019, der har fået utrolige næsten fire milliarder streams.

Derudover er sange som ABBA's 'Dancing Queen' fra 1976 og Whitney Houstons 'I Wanna Dance With Somebody' fra 1987 også at finde på listen.

Sangen 'Toxic' var en del af Britney Spears-albummet 'In the Zone' fra 2003, men var dog oprindeligt tiltænkt en anden poplegende - nemlig den australske sangerinde Kylie Minogue, der dog afviste sangen.