Pas på, hvad du lægger på Facebook: Pædofile misbruger familiefotos

Laura Nygaard

9 år siden

|

14/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På internetforumet Scandiland ser man f.eks. tre piger i 4-årsalderen lege ved et springvand i undertøj. De trækker trøjerne op og viser mave til kameraet. Et uskyldigt foto som kunne findes i mange mødres fotoalbum på Facebook.

Men på forummet ser brugerne anderledes på familiefotoet:

- Jeg elsker små tøser som disse, skriver brugeren, der har lagt billederne op.

- Det er ekstra frækt, når de er våde, svarer en anden ifølge DR.

Læs også: Efter fund af børneporno på dansk computer: Amerikaner står til 190 års fængsel

De mange tusind billeder ligger i kategorier som 'små søde piger i badetøj' eller 'min fetish: trusser', viser en gennemgang, som norske NRK har lavet.

De har i månedsvis fulgt og dokumenteret det lukkede pædofili-forum, der har omkring 1.100 medlemmer, hvoraf flere hundrede skriver på dansk.

Og flere af billederne har ligget på sociale medier som Facebook, inden de blev misbrugt på Scandiland.

- Mange pædofile går på billedhøst på internettet, og de "stjæler" ofte billeder af helt normale påklædte glade børn. Lige så vel som en mand godt kan lide at se et almindeligt billede af en smuk kvinde, på samme måde kan pædofile godt lide at se almindelige billeder af børn, siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet til DR.

- Når pædofile arresteres, har de ofte mellem 500.000 og en million billeder af børn liggende. Det er billeder, der er taget fra alle mulige hjemmesider. Forældre skal være opmærksomme på, hvilke familiebilleder de lægger på nettet, siger han.

Læs også: Kvinde downloadede børneporno for at skubbe skylden på sin mand

Men det er ikke kun forældrene, der skal være opmærksomme.

Selvom Facebook har en aldergrænse på 13 år, har mange mindreårige alligevel profiler, ligesom de deler private fotos via Snapchat.

Kuno Sørensen fortæller, at ca. 80% af børns egne frække eller vovede billeder på nettet kopieres og ender på alle mulige andre hjemmesider.

Det er ikke ulovligt at dele billeder af børn på nettet, så længe de er påklædt eller i normale situationer som for eksempel en tur på stranden.

Scandiland er en del af det såkaldte 'mørke internet' fyldt med lyssky aktiviteter, som er sværere at få adgang til, men hvor man kan operere stort set uden at blive sporet.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: