Pædagog: “Sygt, at betale 10.000 for en barnevogn”

Marie Milling

456 uger siden

|

19/02/2016

Dagens topnyheder

Mange forældre vil sikkert gerne have, at deres børn får det bedste, men en pædagog ved navn Diana Norling sætter nu spørgsmålstegn ved, om man behøver bruge mange, mange tusinde kroner på en barnevogn.

Den, der skal til at købe barnevogn, må kaste sig ud i lidt af en jungle. Hysteriet omkring de nyeste og dyreste barnevogne kan for mange være overvældende, siger Norling.

Norling  har 13 års arbejdserfaring fra børnehaver i Sverige, og hun mener, at priserne på barnevogne er groteske.

Hun har selv en lille søn, og da han skulle have ny slæde, stillede hun sig selv spørgsmålet: “Er en ny vogn bedre end en gammel?” Det skriver det svenske medie Metro.

Men det var ikke så nemt at svare på, mener hun. Hun havde flere ting, som en gammel barnevogn skulle leve op til.

For mig var det vigtigt, at vognen var skimmelfri, velholdt, let at folde sammen og havde justerbart håndtag.

Men på trods af sine mange krav, fandt hun snart vogne, som var så gode som nye, men bare var faldet hurtigt i værdi, fordi de var brugte.

Læs også: Denne funktion i bilen bør du ikke bruge mere end højst nødvendigt

Jeg synes, det er ubegribeligt, at folk vælger at smide op mod 10.000 for en barnevogn, siger hun.

Hun mener, at brugte vogne er vejen frem, men tror at folk giver op, fordi de ikke orker jagten og ængstelsen, der følger med.

Hun har en liste med råd til dem, der skal købe barnevogn:

- Hav et budget.

- Gør dig klar, hvad dine krav er.

- Hav ikke for travlt.

- Prøv forskellige vogne.

- Gå vognen grundigt igennem. Gå stoffet efter for huller, tjek om der er skimmelsvamp i den og sørg for at bremser og hjul virker, uden at de slingrer.

- Prøv at tag liften af og på, og kontrollér, at den nemt kommer af, og at der ikke er noget, som er brækket.

- Tjek, om barnevognen kan passe ind i jeres/din bil.

- Læs anmeldelser (ligemeget om du køber nyt eller brugt).

Norling siger, der er god grund til at købe brugt. Det var både let, billigere og miljøvenligt. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: