Overtidsscoring dukker Leon Andreasen og Hannover

admin

|

30/03/2014

Dagens topnyheder

Hannover 96 risikerer stadig at blive en del af nedrykningskampen i Bundesligaen.

Søndag aften spillede holdet om tage et stort skridt væk fra nedrykningsstregen, men det blev udeholdet Werder Bremen, der fik skabt en afstand på otte point i kraft af en 2-1-sejr.

Hannover 96, der havde Leon Andreasen på banen i hele kampen, fik ellers en optimal start med scoringen til 1-0 ved Szabolcs Huszti kort inden pausen.

Men efter denne gjorde Werder comeback. Efter knap en time udlignede den argentinske angriber Franco Di Santo, og så lignede det en pointdeling.

Men i kampens overtid sørgede den østrigske forsvarer Sebastian Prödl for Bremens sejrsmål.

Tidligere søndag havde bundholdet Hamburger SV gjort sin situation værre ved at tabe 1-3 ude til Borussia Mönchengladbach.

Også HSV var foran på et mål af Jacques Zoua Daogari, men Filip Daems sørgede for remis ved pausen.

To scoringer af Raffael og Alvaro Dominguez i det sidste kvarter, betød dog, at HSV fortsat ligger næstsidst i ligaen.

Holdet har kun Eintracht Braunschweig med 22 point under sig, mens HSV og Stuttgart begge har 24 point. Nürnberg på den rette side af stregen har 26, mens Hannover 96 har 29 point ligesom Freiburg.

/ritzau/