Overrasker stort: Cityboi vender tilbage

Marcus Dam

6 dage siden

|

21/03/2025
Nyheder
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Han blev landskendt som den ene halvdel af Citybois, da han i 2015 sang sig ind i hjertet på tusindvis af danske teenagere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden gik det stærkt for Thor Farlov, der sammen med Anthon Edwards opnåede stor succes efter deres tid i 'X Factor'.


Et gensyn med både scene og mentor

Nu, ni år senere, er Farlov tilbage i det program, hvor det hele begyndte.

Fredag aften optræder han nemlig på 'X Factor'-scenen sammen med rapperen Noah Carter. 

Sammen skal de opføre hittet 'Alt det', og det bliver dermed et gensyn med en kunstner, der stadig vækker stærke minder hos både seere og tidligere deltagere.

Thor Farlov har tidligere stået på samme scene i 2016 som gæstestjerne, men det er første gang siden Citybois-tiden, at han igen indtager 'X Factor'-studiet med en ny musikalsk makker: 

"Jeg blev så glad, da jeg modtog nyheden om at komme ind og spille på 'X Factor'-scenen igen. Det er forbundet med så mange minder, og jeg vil gøre mit for vende tilbage i top form," udtaler han i en officiel pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Udover selve optrædenen bliver det også et møde med gamle bekendtskaber.

Thomas Blachman, som var mentor for Citybois i 2015, sidder stadig bag dommerbordet og kan dermed byde sin tidligere deltager velkommen tilbage.


Fanget af både fans og kronprins

Siden opløsningen af Citybois i 2020 har Thor Farlov fortsat sin solokarriere og opnået stor opmærksomhed også fra uventede kanter. 

Ifølge Farlov selv har kronprins Christian flere gange skrevet for at få lov at høre ny musik, før den bliver udgivet.

Hvad der præcis venter i fredagens program, er endnu uvist. 

Men én ting er sikkert.

Når klokken slår 20.00, vender Thor Farlov tilbage til det sted, hvor rejsen begyndte.