Det satte gang i den helt store debat, da DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' kom ud og afslørede to helt store danske navne.
Selvom de ikke blev nævnt med navn i dokumentaren, kom det frem, at dokumentaren handlede om Martin Brygmann og Claes Antonsen. Begge store navne i den danske musikbranche, men afsløringerne har resulteret i, at de for alvor endte ude i kulden midt i sommerens hede.
Trommeslageren Claes Antonsen blev nemlig centrum for en massiv shitstorm i den danske underholdningsbranche, og hans tid på TV 2 sang på sidste vers.
Mens flere kunstnere som Medina, Sanne Salomonsen og Andreas Odbjerg offentligt tog afstand fra ham og afsluttede deres samarbejde, så var sagen en anden for én kollega, der tilsyneladende ikke var på samme kurs.
Thomas Helmig valgte nemlig at bevare sit bånd til trommeslageren, der har været en fast musikalsk følgesvend gennem årtier.
I 2024 udgav Thomas Helmig albummet, ‘Sortedam’, der omhandler tabet af sønnen Hugo Helmig, og her medvirkede Claes Antonsen nemlig som musiker.
Store ting i vente
På sin Instagram har Claes Antonsen netop delt et opslag, hvor han afslører, at han snart vender tilbage på scenen, og denne gang er det også i selskab med Thomas Helmig.
"Der er nu kun få dage til vi løfter lidt af sløret for hvilke koncerter Helmig spiller i 2026," skriver Claes i opslaget.
Der er tydeligt at se, at Claes Antonsen glæder sig til at komme bag trommerne igen.
"aaaahhhh! endelig noget sjovt. Det her glæder jeg mig til," lyder det.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke byer Thomas Helmig og Claes Antonsen vil besøge.
Du kan se hele opslaget her: