Orkan-eksperter forudser normal orkan-sæson i Caribien

admin

10 år siden

|

22/05/2014

Dagens topnyheder

Orkan-sæsonen i Caribien for 2014 lader til at blive en rolig en af slagsen.

I hvert fald forudsiger USA's Nationale Ocean og Atmosfæriske Administration (Noaa), at der vil komme tre til seks orkaner i det vestlige Atlanterhavsområde i løbet af sæsonen, der starter 1. juni og slutter 30. november.

En eller to af orkanerne vil formentlig nå den såkaldte kategori-3 status med vindstød på over 178 kilometer i timen. En orkans styrke måles typisk i kategori 1-5.

Desuden forudser orkan-eksperterne, at der vil komme mellem otte og 13 tropiske storme, som er mildere end orkaner.

En typisk sæson har 12 tropiske storme, seks orkaner og to store orkaner, og derfor betegner eksperterne sæsonen for at være under eller tæt på normalen.

Prognoserne fra Noaa viser sig dog ikke altid at være så sikker som amen i kirken.

Sidste år forudså centret, at orkan-sæsonen ville være mere aktiv end normalt med op mod 30 tropiske storme og tre til seks orkaner.

Men i sidste ende blev orkan-sæsonen den roligste siden 1982 med kun 13 storme, hvoraf to udviklede sig til en kategori-1 orkan.

/ritzau/Reuters