Oliver Bjerrehuus scorer 20-årig kvinde: Hun er min nye kæreste

Mathias Busekist

194 uger siden

|

06/04/2021
Nyheder
Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark.
Foto: Per Arnesen / Discovery Networks Danmark.
Oliver Bjerrehuus kan høre den søde musik, og man kan håbe, at den nye pige i hans liv kan det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er med god grund, at Oliver Bjerrehuus kan gå rundt derhjemme med et stort smil på læben. 

Han har nemlig fået en ny kvinde i sit liv. 

Det bekræfter hovedpersonen selv over for Ekstra Bladet.

Hvis man er blandt dem, der følger med i Oliver Bjerrehuus' liv, så vil man umiddelbart også have set, at han såmænd har været sammen med sin nye flamme. 

De har nemlig valgt at trække sig tilbage fra støjen og i stedet nyde hinandens selskab i et sommerhus, hvor de både har adgang til pool, drinks og bordtennis. 

Ifølge Ekstra Bladet er den nye kvinde i Olivers liv den 20-årige Sofie Amalie Elkjær. Han ønsker dog ikke at fortælle mere om forholdet i øjeblikket. 

Han fortæller dog til Ekstra Bladet, at det ikke er uden grund, at han ikke ønsker at sætte detaljer på forholdet.

"Det er ikke, fordi jeg ikke gerne vil blære mig og vise hende frem, men det har ødelagt meget for mig tidligere, at jeg har sagt for meget om mine forhold," siger Oliver til Ekstra Bladet.

Oliver Bjerrehuus, som tidligere har gjort sig som model, har været med i flere realityprogrammer, og han er såmænd aktuel i det nye realityprogram 'Stjerner i trøjen'. 

I programmet vil man kunne se Oliver og en række andre kendte danskere, der skal prøve det barske liv som soldat. 

I det seneste afsnit af programmet fortæller Oliver såmænd også, at han savner sin kæreste.