Også uro i vestlige Ukraine: Aktivister stormer kontor

admin

|

08/04/2014

Dagens topnyheder

Aktivister i byen Lviv i det vestlige Ukraine har tirsdag stormet den regionale anklagers kontor, rapporterer lokale medier ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass.

Belejringen af bygningen skete i forlængelse af en demonstration, hvor deltagerne krævede den Kijev-udpegede anklagers afgang.

- Adskillige personer brød ind i bygningen, og politiet var ikke i stand til at stoppe dem, skriver lokale medier om episoden.

Aktivisterne forsøgte at få et møde med anklageren Vladimir Gural på kontoret, men han var ikke til stede.

Ukraine har været plaget af stor uro de seneste dage, men det har - modsat Lviv i vest - været i den østlige del af landet.

Tirsdagens aktion i Lviv er imidlertid ikke den første imod anklageren.

Vladimir Gural anklages blandt andet for at tage imod bestikkelse.

/ritzau/Itar-Tass